tirsdag den 2. juli 2013

fodbold camping

Ja så blev det endelig tid for Ikast cup, hold da op, hvor Lærke har glædet sig. De skulle jo forsvare 1. pladsen fra sidste år.
Først et billed fra hygge i campingvognen fredag aften. Det gik først løs med kampe lørdag morgen.

 
 
Lørdag vandt de tre kampe og spillede en uafgjort. Så det gav en føring i puljen på 1 point til nr 2, så første kamp søndag var meget afgørende m.h.t. finaleplads, spændende. Men her begynder sejrsdansen, efter en af sejrene.

 
Og sådan afsluttes en sejrsdans

 
Sørme om de ikke kom i finalen, den endte med 2-2, så den skulle afgøres med straffespark. Jeg synes godt nok de er for små, til at det skal afgøres sådan. Fordi så er det mere enkelt præstation. Men de er gode til at hjælpe hinanden over, når en ikke klarer det så godt. Det er så dejligt at opleve. At de er så gode til at heppe på hinanden og muntre hinanden op.
De vandt på straffespark, så resultatet blev 6-5. Puha. Her er de seje piger i deres nyvundne tøj og medaljer.

 
 
Jeg nyder rigtig meget sådan en weekend af flere grunde. Bare det at være afsted som familie og så hvor begge piger hygger sig, også silke selvom hun ikke skal spille, men hun leger med nogen hun ikke er vant til. Mit første stævne som træner, steffen tog sig af alt det med at skifte pigerne ud osv, mens jeg var kvinden bag manden (haha, det må han hellere læse jeg skriver ) så jeg snakkede med pigerne, og klarede opmuntringen, så de holdt gejsten og selvtilliden, selvom trætheden og ved nogle af dem, går det tit lidt skidt med selvtilliden, Lige noget for mig, når jeg kan se, at pigerne får en sejr med sig selv. Det gir bare så meget til mig. Tak piger.